Vedtægter
Generelt
Vedtægter regulerer udadtil forholdet mellem vandforsyningen og andre juridiske personer, dvs. selskabets formål og medlemmernes hæftelse, rettigheder og pligter mv., og indadtil forholdet mellem medlemmerne vedr. det økonomiske ansvar, regnskabs- og budgetforhold, bestyrelseskompetence, generalforsamling, vedtægtsændringer og selskabets opløsning.
Vedtægterne er en intern sag imellem interessenterne i vandværket og skal vedtages på generalforsamlingen. Vedtægten skal ikke forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse med mindre kommunen er økonomisk garant.
Vedtægterne skal alene indeholde bestemmelser om selve selskabet, medens alle bestemmelser vedrørende levering af vand findes i regulativet. Hvis der er uoverensstemmelse mellem regulativets- og vedtægternes bestemmelser, er det regulativet, der gælder, idet det er udarbejdet med hjemmel i vandforsyningsloven og dermed har gyldighed svarende til dansk lovgivning.
Vedtægter for Blovstrød Vandværk
Blovstrød Vandværks vedtægter er vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 29. april 2019 og kan hentes her.