Generalforsamling


Vandværkets interne øverste myndighed er generalforsamlingen, som vælger bestyrelsen.

På generalforsamlingen besluttes det, hvordan bestyrelsen skal forvalte økonomien og hvilke tiltag, der skal udføres i vandværket. Kort sagt er det generalforsamlingen, som udstikker retningslinjerne for driften af vandværket.

Det er også på generalforsamlingen, at vandværkets fremlagte regnskaber godkendes og bestyrelsens årsberetning tages til efterretning.

De på generalforsamlingen trufne beslutninger indføres i referatet, og underskrives af dirigenten. Referatet af generalforsamlingen offentliggøres på vandværkets hjemmeside, sammen med årsberetning og regnskab efter generalforsamlingen.

Ordinær generalforsamling

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen at marts måned i henhold til vandværkets vedtægter.

Indkaldelsen til generalforsamlinger, såvel ordinære som ekstraordinære, sker med 14 dages varsel ved særskilt meddelelse til hver enkelt interessent eller ved annoncering i en lokal avis med angivelse af dagsorden.

Forslag skal, for at kunne behandles på ordinær generalforsamling, være opført på dagsordenen, og skal derfor afgives til bestyrelsen i løbet af året senest den 15. januar.

Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen.

Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når mindst 20% af samtlige medlemmer fremsætter skriftlig forlangende herom til bestyrelsen, ledsaget af en skriftlig dagsorden. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes inden to måneder efter modtagelse af begæringen, og dagsordenen skal udsendes med indkaldelsen.

Årets generalforsamling

Blovstrød Vandværks ordinære generalforsamling blev afholdt 21. marts 2024 i Sognegården. Referat, beretning mv. offentliggøres på hjemmesiden efter generalforsamlingen.

Her kan du se dokumenterne fra den seneste generalforsamling:

2024

Referat af ordinære generalforsamling

Årsberetning for 2023 (PowerPoint)

Årsregnskab for 2023

Takstblad (gældende)